Med VERDN har du mulighed for at bo i de charmerende feriebyer udenfor Chanias turistrige centrum, tæt på børnevenlige strande
Omkring Chania tilbyder Verdn masser af gode og hyggelige måder at bo på, hvad enten du foretrækker All inclusive, hotel, ferielejlighed eller et ægte græsk familiedrevet hotel. Alt sammen beliggende i dejlige omgivelser i de charmerende feriebyer udenfor det turistrige centrum.
På din ferie i Chania er der gode muligheder for masser af oplevelser. Snyd ikke dig selv for et besøg i byens gamle bydel med de smalle gader, spændende butikker, lokale restauranter samt de smukke, venezianske villaer.
I Chania findes også en tyrkisk bydel, hvor du kan opleve den gamle tyrkiske moske samt de gode restauranter – blandt andet den berømte tyrkiske restaurant, Well of the Turk.
I den moderne del af byen finder du den store markedshal, som afholder flere ugentlige markedsdage med lokale produkter.
Områdets skønne strande
I og omkring Chania kan du finde mange lækre strande med krystalklart vand og smukke omgivelser. Vest for byen finder du de kilometerlange, børnevenlige sandstrande, som indbyder til afslapning og badning for hele familien.
Vejret i Chania
Chania har varme og tørre somre samt milde vintre, som er typisk for middelhavsklimaet. I forårsmånederne er temperaturerne lune og behagelige, og i slutningen af efteråret bliver vejret køligere og med nogen regn.